Find en gård

Åbent landbrug 17. september 2017

Pak madkurven
og tag børnene med!

Der er masser af aktiviteter både ude og inde, så husk gummistøvlerne. Alle gårde er åbne fra 10-16, og vores landmænd glæder sig til at vise gårdene frem. Vi ses!

Find en Arla-gård på kortet eller se andre gårde her

Lille Damkærgård

Oplev: Køer og kalve

  • Damkærvej 4
    Skærup
    7080 Børkop
  • Aktiviteter
    • Se dyrene i staldene
    • Lær om koens foder
    • Tal med en landmand
    • Klap en kalv
    • Kl. 12: Guidet rundvisning
    • Kl. 15-16: Oplev malkningen
    • Find vej i majslabyrinten
    • Få en tur i hestevognen
    • Løs ’Gårdmysteriet’
    • Kl. 11 og 14: Hesteopvisning v. Ganders Kvadrille
    • Halmlegeplads
    • Spejderaktiviteter
    • Oplev lokale fødevarer
    • Smagsprøver fra Arla
    • Bod med kaffe, kage, sandwich og pølser
    • Få et Arla-yverglas med hjem - så længes lager haves
    • Prøv en hoppeko eller to
    • Løs det store gårdmysterium, og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 5.000 kr.
    • I Arlas store mælkehus kan børnene være med til at krydre deres egen mælkedrik

Tør dit barn smage?

Aktivitet for de større børn: På gården kan børn fra 6 år besøge ”Arla Food lab” i det store mælkehus, hvor de lærer om de fem grundsmage, tilsmager deres egen mælkedrik, og hvis de har været smags-modige får de deres eget mælkekrus.

Det lever vi af - det lever vi for

Vi hedder Siri og Nis Hjort. Vi har boet på Lille Damkærgård siden 1983. Nis er 3. generation på gården. Nis passer køerne og deres kalve sammen med en medarbejder, mens Siri passer rideskolen med 25 islandske heste. De 120 køer giver tilsammen 3.800 liter mælk om dagen. Mælken leveres til Arlas mejeri i Taulov og anvendes til osteproduktion. Der bruges 10 liter mælk til 1 kilo ost. Vi driver 105 hektar, hvor vi producerer, græs, majs og korn, som anvendes til foder til dyrene. En del af markarbejdet laves af den lokale maskinstation.

Vi trives med at være landmænd, passe dyrene samt påvirke og følge samspillet mellem dyr, natur og afgrøder. Det er også spændende at producere råvaregrundlaget til diverse mejeriprodukter.

På Lille Damkærgård glæder vi os til at vise gården frem i anledning af Åbent Landbrug og håber, alle får en dejlig dag på gården.

Vi trives med at være landmænd, passe dyr og følge samspillet mellem dyr, natur og afgrøder.

Gårde